Af Josefine Harboe
21-årige Jacob Lomholt fra Silkeborg nyder at tage på teltture med sine venner fra hjembyen uden mobiltelefoner og langt fra civilisationen. Aktiviteten startede som en sjov oplevelse, men er blevet en årlig begivenhed for vennegruppen. For Jacob giver det ro og sætter hverdagen i perspektiv. Hvad savner man egentlig, når man fjerner sig fra alt det velkendte?
Jacob holdt et par sabbatår, efter han blev student fra Middelfart gymnasium i 2019. Sabbatår fungerer for mange som et helle mellem teenageårene på gymnasiet og de mere voksne år, der venter med videregående uddannelse og afgørende beslutninger om fremtiden.
Det var her, ideen om teltturene opstod blandt Jacob og hans venner. ”Jeg kan godt lide, at man kommer ud og ser det hele lidt på afstand. Man kan godt stirre sig lidt blind på sit liv,” siger han.
Jacob er dog ikke sentimental omkring turene. ”Ikke fordi vi skal ud og træffe nogle vigtige livsbeslutninger på nogen måde, men det er sgu dejligt at komme ud og bare mærke.”
Telttur for dummies
Vennerne kastede sig ud i teltturene uden den store forhåndsplanlægning, før de i 2019 tog en flixbus til Halmstad og gik 20 km fra stationen ind i skoven.
Ingen af dem har været spejdere eller havde særlige tekniske færdigheder. ”Vi valgte ikke at tage nogen lighter eller tændstikker med, fordi vi tænkte, det kunne være totalt naturagtigt at tænde det med et tændstål,” fortæller Jacob.
Men turene handler faktisk ikke så meget om at skulle overleve på egen hånd. ”Det var egentlig bare lidt nederen at skulle gøre det her hver gang i stedet for at tage lighteren med. Det havde ikke ødelagt noget af oplevelsen.”
Det er desuden en meget billig måde at komme væk på. ”Jeg var faktisk også på Kreta med nogle af de samme venner,” siger Jacob om den sommer, de første gang slog telt op i en svensk skov. Den største post er engangsudgifter som sovepose og ordentligt udstyr. ”Maden er ofte bare pasta og ris, så det er virkelig billigt,” siger Jacob.
At leve offline
Turene er uden mobiltelefoner, og det er meget med vilje. Jacob fortæller, at det ofte er en stressfaktor i hans liv hjemme i Aarhus. ”Jeg kan i løbet af en hel dag i mit liv ikke have ét tidspunkt, hvor jeg ikke er social med folk eller konsumerer en eller anden form for medie.” På den måde sætter turene Jacobs hverdag i perspektiv.
Mange kan formentlig nikke genkendende til følelsen af at have konstante stimuli omkring sig. Venner forventer, at man er til at komme i kontakt med konstant, og medier sender push-beskeder med algoritmestyret indhold.
Det kan være svært at distancere sig fra en stressende hverdag, når man står midt i den. Da han og vennerne sidste sommer sejlede til Fænø Kalv, en øde ø i det fynske øhav, fik han en pause fra alt dette. ”Jeg blev færdig med de bøger, jeg havde med, så de sidste to dage kunne jeg ikke lave noget. Jeg skulle bare sidde og kigge, og det var faktisk ret nice.”
Jacob fortæller, hvordan han mærker savnet til menneskerne i sit liv, forældrene, andre vennegrupper, men han er ikke højtidelig omkring udbyttet af tiden offline. ”Det kan også være sådan noget, som at jeg savner at spille det her computerspil. Den dag jeg gjorde det, var det fandme hyggeligt.”