I 2020 blev Anna Rahr forladt af sin kæreste og kastet ud i en hjertesorg, der jævnede hendes hidtidige liv med jorden. Nu kæmper hun for, at knuste hjerter skal tages mere alvorligt, og hun er ikke alene.
Af Josefine Harboe
Langs det store spejl i entréen ligger solbriller og små tørklæder på række. I en hastig bevægelse tager Anna øreringe i, mens hun beklager, at hun endnu ikke har gjort sig helt klar.
Hun sætter sig ved det aflange egetræsbord i stuen og skænker et glas cola. ”Er det okay, jeg lige lægger det her på?” spørger hun og vifter med en lille gennemsigtig flakon med olie. ”Jeg plejer egentlig at få lavet negle, men de bliver så ødelagte af det bagefter,” forklarer hun, mens hun sirligt lægger olien på de bare negle, og stritter med en finger prydet af en tatovering af tegneseriefiguren Hello Kitty. Anna gør sig umage med sit udseende og går op i at passe på sig selv. Men sådan har det ikke altid været.
For snart to år siden blev Anna Rahr kastet ud i en længerevarende depression udløst af, at hendes ekskæreste gik fra hende. I månederne der fulgte, havde hun knapt overskud til at stå op om morgenen, så hun endte med at måtte sygemelde sig fra sit arbejde og flytte hjem til sin mor.
I dag er hun startet på sin drømmeuddannelse og har skabt et liv, der giver mening, men vejen dertil var brolagt med identitetskrise og angst. Det er blevet vigtigt for hende ikke at skabe en fortælling om kærestesorg, som noget man kommer styrket ud af, men som en reel sorg. Hun er ikke alene om at ville anerkende omkostningerne ved et knust hjerte.
Den kemiske forelskelse
Der findes faktisk en god forklaring på, hvorfor kærestesorger kan være svære at komme igennem. Når vi bliver forelskede, frigives signalstoffet dopamin i hjernen, som giver en følelse af belønning. Det forklarer den lykkefølelse, der opstår, når man er fysisk sammen med sin kæreste, og over tid vil man kunne udvikle en biologisk afhængighed af hinanden. Men slår man op, stopper den vanlige produktion af dopamin, og afsavn og fortvivlelse tager glædens plads. Man vil her kunne opleve reelle abstinenser efter at være sammen med sin elskede.
Faktisk findes der kliniske symptomer på kærestesorg ifølge psykolog Anne Bräuner:
”Det kan give symptomer, som minder om depression og sorg. Man sover dårligt, har vanskeligt ved at spise, har vanskeligt ved at koncentrere sig. Man mangler lyst til sine daglige gøremål, fordi man hele tiden er i en tilstand af tankemylder omkring bruddet,” forklarer hun.
Det kan aktivere nogle svære følelser i forhold til ens selvbillede, når man bliver forladt, fordi man investerer meget af sig selv i nære relationer.
”Vi ved, at kæresterelationer er et af det steder, hvor folk har rigtig meget kontakt med deres eget tilknytningsmønster. Det kan gøre det enormt vanskeligt at komme videre uden professionel hjælp,” siger Anne Bräuner.
Sorgen bliver til depression
I juli 2020 tager Annas ekskæreste beslutningen om, at de ikke længere skal være sammen. Hun forsøger at give slip og se fremad, men noget indeni hende er gået i stykker.
”Hver dag har jeg i hvert fald én tur hvor jeg er fuldstændig knust og opløst og bare græder og græder og græder.”
I løbet af efteråret forværres Annas situation, og i november får hun konstateret en depression ved en psykiater. Hun mærker, hvordan hendes omgangskreds bliver oprigtigt bekymrede for hende. En dag banker hendes mor på døren til hendes lejlighed på Nørrebro for at hente hende til morens hjem i Viby. De bliver hurtigt enige om, at det ikke er realistisk, at hun flytter tilbage igen, og hun må stoppe på sit arbejde.
Anna ser i dag situationen som sidste udvej før indlæggelse, men det gjorde ikke omstændighederne lettere.
”Der var rigtig meget skam forbundet med det. Jeg syntes, det var så ydmygende, at jeg ikke kunne tage vare på mig selv. Det var følelsen af, at det hele faldt fra hinanden,” fortæller hun. ”Men det er også klart, at når man ikke engang kan overskue at stå op, børste tænder, gå i bad, handle ind og lave mad, så er der lang vej til at skulle tage på arbejde.”
Det var en følelse af, at hendes eksistensgrundlag forsvandt under hende. Parforholdet var ikke kun en sikkerhed i hverdagen, men også en plan for fremtiden og en drøm om, hvad der ventede.
“Det kan godt være at min ekskæreste ikke er død, men det er et menneske jeg mistede. Et menneske, som var en del af mit liv, som kendte min familie. Han var et livsvidne.”
Anna føler sig heldig med de mennesker, hun har i sit liv. De rækker ud, spørger ind og forsøger at forstå de følelser hun gennemgår. Men den opfattelse hersker ikke overalt i samfundet.
“Jeg tænker ikke, at kærestesorg bliver anerkendt. Mange tænker, at livet går videre, men det gør det ikke uden videre for ret mange. Jeg tror ikke, det ville være acceptabelt, at man ringede og meldte sig syg, fordi man havde kærestesorg,” siger hun.
Gruppeterapi for kærestesorg
En af dem, der forsøger at rykke ved vores opfattelse af kærestesorg, er Loa Mortensen, studenterpræst ved Aarhus Universitet. Hver anden onsdag afholder hun hjertesorggruppe, hvor studerende kan mødes og fortælle åbent om deres oplevelser.
”Jeg oplever, at det er tabuiseret at tale om kærestesorg, hvilket også var derfor vi startede gruppen. For at give det plads, give det lov at gøre ondt,” fortæller hun.
Tabuiseringen gør, at det for mange kan være svært at tage sig den tid, det tager at komme sig over et brud med en kæreste. Det genkender også Anne Bräuner i sit virke som psykolog. ”Jeg møder flere klienter, der bliver spist af med, at der er flere fisk i havet,” fortæller hun. Men det er sjældent nok, hvis man er ramt af en kærestesorg, der gør rigtig ondt.
”Når man har kærestesorg, sidder man fast i, at man egentlig ikke har lyst til at give slip på det her menneske. Hvis man ikke selv har valgt det, er det enorm voldsomt at investere personligt i et andet menneske og så blive valgt fra.”
Derfor synes Loa Mortensen, at det er vigtigt at give de unge et samlingssted, hvor de kan fortælle om deres sorg til nogen, der ikke er deres familie eller venner.
Gruppeterapi ved dødsfald, forældre med misbrug eller sygdom har eksisteret længe, men hjertesorggruppen i Aarhus er en af de første af sin slags. Loa Mortensen oplever, at de studerende har gavn af at høre hinandens historier. Der er tavshedspligt i kærestesorggruppen, så de unge trygt kan tale. Også uden at blive afbrudt. Men selvom rummet er frit for gode råd og bemærkninger, er det stadig til stor gavn for de studerende.
”Det tager noget af sorgens ensomhed, at man kan se, ’Jeg er ikke den eneste i hele verden, der har det sådan her’.”
Poteterapi
Anna åbner forsigtigt døren til soveværelset, der straks bliver skubbet helt op af en sort snude.
”Hej skat!” udbryder Anna, efterfulgt af et irettesættende ”Ikke spring op” og hun må sætte farten op for at nå den glade labrador, der nærmest hopper ud i køkkenet.
I foråret 2021 begynder Anna at få det bedre. Hendes hverdag er stabil, efter hun er flyttet hjem til sin mor, hun får professionel hjælp, og mærker en ro, hun ikke har haft længe. Sammen med stabiliteten vokser en trang til indhold i hverdagen. Og det kom i starten af maj i form af hunden Nellie, som forandrer det daglige liv fuldstændig.
”Det her med faktisk at skulle tage ansvar. Det kan godt være, jeg er træt eller ked af det, men jeg er nødt til det alligevel. På det tidspunkt i mit liv, var det det helt rigtige for mig. Noget levende og ægte. Og så er det bare en ubetinget kærlighed.”
De praktiske omstændigheder med gåture og hundetræning fylder en del i disse måneder, men det åbner også for en refleksion over, hvad livet kan bruges på.
”Hvad har jeg lyst til i mit liv, uagtet om der er en mand eller ej. Jeg har altid gerne villet have hund. Det, at jeg har taget så stor en beslutning, var lidt et springbræt, der gjorde, at jeg fik mod på at gøre andre ting. Det gav mig en følelse af, at selvfølgelig kan jeg have et godt liv, selvom jeg ikke har en kæreste.”
Ifølge psykolog Anne Bräuner er netop fasen efter bruddet med en kæreste et godt sted at vende blikket indad.
”Alle relationer vi indgår i tilbyder en form for læring omkring os selv, og omkring hvad der sker med os, når vi indgår i nære relationer. Jeg synes, det er oplagt felt til at blive klogere på sig selv og på, om man er underlagt nogle parforholdsidealer, som ikke passer til virkeligheden,” fortæller hun.
Men for Anna har det været vigtigt ikke at skabe en fortælling om kærestesorgen som en udholdenhedstest, hun er kommet stærkere ud af.
”Om jeg er kommet styrket ud af det, ved jeg ikke. Jeg har i hvert fald fundet en værdi i mig selv og noget power i bare at være mig. Men jeg tænker også, at der bor en sårbarhed i mig nu, som jeg ikke ved, hvilken rolle kommer til at spille.”
Hun vender et kærligt blik ned mod Nellie, der gengælder gestussen ved at sidde helt stille og kigge tilbage med mørke hundeøjne.
”Det er ren terapi. Poteterapi, som jeg kalder det,” forklarer Anna med et grin og tilføjer:
”Men jeg føler faktisk, at jeg er blevet mig selv igen. Sådan er det, når man går igennem svære ting. Man kan godt være forandret, men også blive sig selv igen.”
Hunden Nellie hjalp Anna ud af kærestesorg: “Det gav mig en følelse af at være noget værd”